Gaslighting: Når virkeligheden bliver manipuleret
Hvordan kommer du i gang:

Hvad er gaslighting?
Gaslighting er en subtil, men meget skadelig form for psykisk manipulation, hvor en person får en anden til at betvivle sin egen opfattelse af virkeligheden, hukommelse eller følelser.
Denne taktik bruges ofte i giftige relationer, både i personlige og professionelle sammenhænge, og kan resultere i lavt selvværd, forvirring og afhængighed af manipulatoren. Begrebet stammer fra teaterstykket Gas Light fra 1938, hvor en mand manipulerer sin hustru til at tro, at hun er sindssyg ved at dæmpe gaslamperne i huset og benægte, at noget har ændret sig.
I dag bruges termen til at beskrive en bred vifte af adfærd, der har det samme mål: at få en anden til at føle, at de ikke kan stole på deres egen opfattelse af virkeligheden.
Hvordan genkender man gaslighting?
Gaslighting kan antage mange former, men nogle almindelige taktikker inkluderer:
- Benægtelse af fakta: Manipulatoren nægter, at noget er sket, selv når der er klare beviser.
- Omskrivning af historien: Personen forvrænger tidligere begivenheder for at passe til deres narrativ.
- Bagatellisering: Følelser eller oplevelser bliver gjort ubetydelige, fx ved at sige "Du overreagerer" eller "Det er bare noget, du bilder dig ind."
- Projektion: Manipulatoren anklager offeret for at udvise den adfærd, de selv har.
Et fiktivt eksempel på gaslighting
Sofie og Jakob:
Sofie og Jakob har været i et forhold i to år. På det seneste har Sofie bemærket, at Jakob ofte trækker sig væk og er vag omkring, hvor han tilbringer sin tid.
En aften konfronterer hun ham:
- Sofie: "Jeg har lagt mærke til, at du kommer sent hjem, og jeg så en besked på din telefon fra en kvinde, jeg ikke kender. Hvad foregår der?"
- Jakob: "Hvad mener du? Du opfinder altid problemer. Den besked var fra en kollega, og jeg har forklaret dig det før. Hvorfor stoler du ikke på mig?"
- Sofie: "Men jeg har aldrig hørt om den kollega før, og det føltes mærkeligt, at du slettede beskeden lige bagefter."
- Jakob: "Sofie, du har altid været jaloux. Det her handler om dig, ikke mig. Måske skulle du overveje at tale med nogen om dine tillidsproblemer."
Over tid begynder Sofie at tvivle på sine egne følelser. Hver gang hun bringer emnet op, vender Jakob samtalen, så det handler om hendes "overreaktion." Han benægter, hvad hun har set, og påstår, at hun misforstår alt. Til sidst undlader Sofie at nævne sine bekymringer og føler sig usikker og afhængig af Jakobs version af virkeligheden.
Hvordan beskytter man sig mod gaslighting?
- Stol på din intuition: Hvis noget føles forkert, er det vigtigt at lytte til dig selv.
- Dokumentér hændelser: Skriv ting ned for at holde styr på fakta, især hvis du føler, at de bliver forvrænget.
- Tal med andre: Fortæl en betroet ven eller terapeut om, hvad der foregår. De kan give perspektiv og støtte.
- Sæt grænser: Lad ikke nogen bagatellisere dine følelser eller oplevelser.
Afslutning
Gaslighting kan være ødelæggende, men det er muligt at genvinde kontrollen over sin egen virkelighed. At forstå, hvad gaslighting er, og hvordan det fungerer, er det første skridt mod at beskytte sig selv mod det.
Husk, at du ikke er alene, og der er hjælp at hente.
Kærlig hilsen
Britt